Outbacken

Hej derhjemme igen 🙂

Sorry for den sene opdatering af vores tur i outbacken (i
ingenmandsland), men som i ved er den store outback uden net- og telefon forbindelse. Og, hvis der er internet herude, er det meget dyrt, ligesom alt andet!

I dette post oplæg skiftes vi til at skrive om hver dag, så i får hver vores syn af outbacken.

Først skriver, jeg, Cecilie:

Inden vi tog ud i outbacken, var jeg ret bekymret! Da jeg ikke havde en idé om, hvordan det var, og om vi nu var for “piget og utekniske” til at klare det og bilen. Især det med de lange strækninger, benzin, bilhåndtering, madforbrug og om jeg kun skulle se på Mie i 14 dage, bekymrede mig.
Dog har der heldigvis været flere mennesker end vi begge havde regnet med herude og indtil videre har vi klaret det flot.

Tirsdag d. 28/3:
Vi havde overnattede i Port Augusta, den sidste by inden den barske outback. Vi havde besluttet os for, at køre ca.
300 km og stoppe for at sove i en by på vejen. Vi fandt “byen” som var en tank, med indbyggede campingplads. Her betalte vi så for at bo, men efter en halv time og tusindvis af fluer senere, havde vi fået nok af stedet!!, som vi forresten havde helt for os selv.
Mie gik op til receptionen og spurgte, om der var noget i nærheden man kunne se, og ja det var der da – blot 100 km derfra var en sø – næææ juubii.. Søen havde vi dog tidligere kørt forbi, og den var praktisktalt forsvundet pga. varmen. Da vi havde set nok søer i de tidligere måneder, bestemte vi os for bare at køre de sidste 250 km til Coober Pedy, vores første rigtige stop, opal byen.

Benzin herude i outbacken er lidt et problem, da det for første er næsten dobbelt så dyrt som udenfor outbacken, og for det andet sluger bilen på de lange og åbne strækninger, så allerede første dag fik vi hjulpet nogle opalgravere som var løbet tør, med vores nyanskaffede påskeægs bezindunke, som vi har fået af Mies forældre. Tak!

So far er outbacken interessant! Men øde og dyr. Dog ser vi massere af sindssyge dyr! I dag så vi KÆMPE monsterlignende fugle som spiste en død kænguru, vi troede næste ikke vores egne øjne fordi de var så store! (vingefang på størrelse med en lastbil i bredten) Flere sjove dyr hører i om de næste dag.

Knus og tanker Cecilie, Coober Pedy.

20130406-134739.jpg

20130406-134926.jpg

1. Et af de mange skilte der minder en om man skal huske at holde hvil, og ikke sove og køre.
2. Outbacken

Onsdag d. 27/3:
I dag stod vi op og gik en tur ind til Hovedgaden i Coober Pedy, som næsten også er den eneste gade i byen. Af en side vej besøgte vi en nedlagt mine, som var blevet til en form for museum. Her tog vi os en rundtur rundt og så under hvilke forhold minefolket arbejder og også hvordan et underjordisk hjem kunne se ud. Efter gik vi ud og så på opal butikker. Jeg fik købt nogle fine smykker. Ellers brugte vi resten af dagen på at se underjordisk café, kirke og besøge et resevat for tilskadekommende, vilde kænguruer. Her fodrede vi kænguruer og så en baby kænguru få sutteflaske.
Da vi var på vej hen for at handle ind til aftensmad, så Cecilie en hund på gaden, og som altid ville hun lige hen og klappe den. Det viste sig så til, ifølge de indførte operiginals, at have været en vild dingo.. Skøre hunde elsker! Inde i supermarkedet var vi lidt forarget over priserne, da det f.eks. blev 38 kr for et enkelt blomkål!
Til aftensmad stod menuen på noget meget anderledes, da vi havde købt kænguru bøffer. Det var noget meget rødt kød, men smagte okay. Det er ikke lige blevet min nye livret, men så har vi prøvet det.

Kæmpe knus fra Mie, Coober Pedy.

20130406-135222.jpg

20130406-135242.jpg

20130406-135304.jpg

1. & 2. Old times mine
3. En babykænguru!

Torsdag d. 28/3:
Endnu en dag i outbacken er nu gået.
I dag har vi kørt helt fra Coober Pedy, til et lille øde sted på vejen mod Ayers Rock. I dag havde vi bestemt at køre halvdelen af vejen mod Ayers Rock, men vi endte blot 100 km fra derfra – sådan er det tit, og det jo dejligt nok. På vejen dertil, så vi flere vilde dingoer, hvilket var ret sjovt.
For første gang har vi fundet os en gratis “campingplads”, hvilket vi var ovenud lykkelige for, da vi per dag herude i outbacken nemt bruger mellem 500-1000 danske kr. på benzin (hvor 500 kr er vores budget, øv!)
Stedet var dog ok, selvom vi nærmest var de eneste der. Dog mindede campingpladsen dog mere om en stor sø, pga al regnen – dog var det skønt med lidt gratis “havudsigt”.
Dog blev stedet til det rene helved, da stedet havde en meget nærgående emu til at gå frit. Hvis i ikke ved det, så er det en sort klam struds med røde øjne. Til at starte med havde den gemt sig bag bildøre, og jeg var lige ved at gå ind i den og fik et kæmpe chok! Jeg fik hurtig hoppet ind på forsædet og låst døren (som om den kom ind, hvis jeg ikke gjorde det) dog var alle de andre døre ind til bilen stadig åbne, og Mie stod udenfor bilen. Jeg var helt i panik og råbte til Mie “få den væk Mie!!” Mie tog billeder i stedet, og emuen endte med at gå om i vores “køkken” og spiste vores dyre dyre blomkål!
Jeg sad i mens desperat og dyttede for at få den væk, og det endte med at de eneste andre på campingpladsen kom og stræmte den væk. Senere på dagen reddet de os igen, da der gik ild i vores lille mini gas komfur. Sindssyg dag.

Knus Cecilie, Nowhere.

20130406-135517.jpg

20130406-135532.jpg

20130406-135607.jpg

20130406-135631.jpg

20130406-135656.jpg

20130406-135732.jpg

1. Da jeg så min chance til at sende Mie ud i en stor vandpyt i regnvejr for at tjekke om Matty også kunne bunde.
2. Da vi dejede fra Stuart Highway, som går igennem hele Australien.
3. Bilen med havudsigt.
4. Da jeg stadig var tilfreds med vores gratis overnatning.
5. Min udsigt fra førersædet. Nærgående og nysgerrige monster.
6. Og swlcfølgeligt skulle den æde vores latterligt dyre blomkål!

Fredag d. 29/3:
I dag ankom vi til nationalparken med Ayers Rock allerede ved en 10 tiden. Her startede vi dagen ud med en 10 kilometers gåtur rundt om stenen. Det er en virkelig fin og meget speciel sten. Den har en rødlig farve og ind i mellem er der nogle små huller i stenen. Det tog os lidt over 2 timer at gå rundt, og vi havde heldigvis godt vejr med høj sol og lidt vind.
I informationen kunne de se på vejret for de kommende dage, at vi desværre ikke ville få mulighed for at bestige stenen. Det var jeg ret ærgelig over, da jeg havde glædet mig meget til det, da jeg heller ikke kunne gøre det sidst jeg var her for 4 år siden. Øv øv!
Vi kørte derefter 50 km videre ind i nationalparken og kom til nogle andre store sten, kaldt Olgas. Det er en større sten gruppe, med mindre sten end Ayers Rock, men som også er rigtig interessante. Da vi kørte derfra var der et 1 meter langt fireben som ville over vejen. Vi troede virkelig ikke der fandtes så store fireben frit herude. Eller i hvertfald havde vi aldrig troet de vil komme, hvor vi var. Meget fascinerende og samtidig rigtig ulækkert!
Vi spiste tidlig aftensmad og kørte derefter ind mod Ayers Rock igen for at se solnedgangen. Lidt fra hvor alle de andre tog hen, stoppede vi, fandt vores colaer frem og hoppede op på taget, hvor vi nød den smukke udsigt.
Det har været en dejlig dag med gode oplevelse, flotte billeder og lidt tiltrængt motion efter så meget kørsel!

Mange tanker og knus fra Mie, Ayers Rock.

20130406-140424.jpg

20130406-140445.jpg

20130406-140511.jpg

20130406-140536.jpg

20130406-140605.jpg

20130406-140620.jpg

20130406-140637.jpg

20130406-140704.jpg

20130406-140727.jpg

20130406-140744.jpg

20130406-140803.jpg

20130406-140827.jpg

20130406-140840.jpg

20130406-140856.jpg

Lørdag d. 30/3:
Dagen i dag startede ud med bilproblemer – hvilket jo skulle komme for sådan et par tøser som os.
Problemet var, at der var en lille lampe inde i bilen der lyste. Vi kørte ind på en Shell tank, og de sagde det var fordi den manglede olie. Vi vidste dog fra vores store viden om biler, at olielampen, ligner en olielampe fra Alandinfilmene, hvilket denne her ikke gjorde! Dog blev vi nødt ril at gøre et forsøg med dyr olie til 300 kr, hvilket ikke hjalp!
Nå vi tænkte, fuck det vi kører lidt, vi gider ikke strande ude ved øde Ayers Rock. Vi kørte i stedet til Kings Canyon (et endnu mere øde sted) 300 km fra Ayers Rock.
Kings Canyon er en flot rødelig kløft, som vi gik lidt rundt i. På vejen dertil og derfra var der skilte om vilde kameler! Vi var dog enige om hvis vi mødte sådan en, ville vi tabe kæben, glo og muligvis køre galt af forbavselse og forundring!
Vi valgte igen, trods advarselslampen at køre ud til hovedvejen i outbacken, Stuart Highway, hvor vi vidste vi havde forbindelse til at ringe efter hjælp.

Vi aftalte med dem, at vi ville blive hentet morgenen efter.

Knus Cecilie, Eldunda.

20130406-141415.jpg

20130406-141430.jpg

20130406-141444.jpg

20130406-141458.jpg

20130406-141527.jpg

20130406-141553.jpg

20130406-141620.jpg

20130406-141634.jpg

Søndag d. 31/3
I dag blev vi så hentet af autohjælp halv 10. Det tog en krig for ham at få bilen op på laget, så vi kunne komme afsted. Da vi var klar til afgang havde vi en tur på 200 km til Alice Springs. Vi blev sat af på en fin campingplads, dog 5 km uden for byen. Vores auto mand ville ikke sætte os af på campingpladsen inde midt i byen, da han sagde det ikke var sikkert med alle de mange fulde operiginals.. Han gav os da et lift ind til byen, så vi kunne se den og få handlet ind til de næste par dage, da butikkerne har lukket i morgen på grund af påsken! Da påske dagene samtidig er puplic holiday, kan vi desværre ikke få lavet vores bil en gang før tirsdag! Vi er nu fanget et par dage her i Alice Spring, som er den mest centrale by i hele Aistralien. Vi er dog på en lækker campingplads med pools og vejret har været godt i dag. Nu håber vi bare på at vejret bliver lige så godt i morgen, så vi kan nyde vores fridag fra vejene.

Stort knus fra Mie, Alice Spring.

20130406-141944.jpg

20130406-142004.jpg

20130406-142025.jpg

20130406-142039.jpg

Mandag d. 1/4:
I dag har vi så en dejlig bilfri dag, og solguden hørte vores bøn igår, så sol og blå himmel har vi skam også! Så i morges stod vores alarm ikke på kl. 8, hvilket var skønt. Mie var dog morgenfrisk og fik løbet sig en tur.
Hele dagen har indtil videre bare gået ved poolen, hvor vi håber at få noget af vores forsvundne farve igen.

I nat kl. 2-3 stykket vågnede jeg op (vi har btw. overhovedet ikke styr på tiden, for tiden har ændret sig 4 gange frem og tilbage med en halv time de sidste par dage). Min mobil har ikke fungerede med strøm den sidste uge, og i nat da jeg vågnede duede den endeligt! Og jeg havde net! Så jeg fik ringet hjem og snakket med min familie! Hvilket var så dejligt, da jeg har, trods min alder, har haft hjemve, da vi overhovedet ikke har kunne snakke med nogle derhjemme. Flere tanker til hele min familie, glæder mig til at se jer alle igen!

Nå men i aften skal vi bare grille. Og ved solnedgang skal vi ud og fodre små wallabies, der kommer ned fra et bjerg.

Tanker fra Cecilie, Alice Springs.

20130406-142334.jpg

20130406-142351.jpg

20130406-142406.jpg

20130406-142417.jpg

20130406-142429.jpg

20130406-142442.jpg

20130406-142457.jpg

Tirsdag d. 2/4
I dag stod vi tidlig op, for at kunne ringe til mekanikeren. Vi fandt heldigvis nogen som kunne kigge på den med det samme, så hurtig fik vi ringet til vores auto mand, som kom en time efter og hentede os. Han kørte os til mekanikeren og endnu en gang gav han os et lift videre og kørte os så til School of the air, så vi havde noget at bruge tiden på imens vores camper var på værksted. School of the air var en stor og faktisk meget rørende oplevelse. Det er helt utrolig, hvad man kan med teknologien i dag. Det var sjovt at se, hvordan undervisningen foregik og hvordan det kom ud til eleverne. Eleverne i School of the air møder kun deres klasse kammerater i virkeligheden op til 3 gange om året, da afstanden mellem dem er så stor, ellers kommunikere de med hinanden via nettet. Der var op til 1400 km afstand mellem eleverne.
Endelig blev vores camper færdig og fikset. Problemet lå i olietanken, som havde 2 liter for meget olie i. Det havde en mand fra Shell helt i, da han mente at bilen manglede olie.. Heldigvis ser det ud til at Traverles Autobarn, hvor vi har lejet bilen, betaler alt autohjælp, reklamation, overnatninger og at vi får penge tilbage for de dage, hvor vi ikke har kunne bruge bilen!
Så vi er nu igen kørende på de lange og øde veje. Og tiltrods for at vi først fik vores bil kl 13, har vi alligevel nået at kører godt 500 km og er nu i Tennant Creek.

Knus Mie, Tennant Creek

20130406-142812.jpg

20130406-142831.jpg

20130406-142844.jpg

20130406-142912.jpg

Fredag d. 5/4:
De sidste dage har vi ikke oplevet så forfærdeligt meget, da vi bare har kørt fra Alice Springs og til Townville, ude ved østkysten og dermed væk fra outbacken. De sidste tre dage har vi fået kørt omkring 2.000 km. så vi har kørt fra kl. 9 til omkring kl. 15 hver dag, og brugt ufatteligt meget benzin. Vi skal først være i Cairns, hvor vi skal aflevere bilen, d. 11/4 og det er kun 350 km væk nu. Så de næste par dage vil vi nyde varmen (her meget varmt!), hvilket vi glæder os til.

Alt i alt regner vi med at køre omkring 7.500 km og have brugt 10.000 på benzin og 12.500 på billeje – så alt i alt har det været en dyrt fornøjelse! Dog har det været skønt endeligt at være frie, og bare har kunne tage “Matty” hvorhen og med hvornår vi have lys.

Outbacken synes jeg har været meget øde, men dog spændende med alle dens spøjse dyr. Dog mangler vi virkeligt at være i blandt andre unge, da vi i outbacken kun har set på hinanden og halvnøgne pensionister.

På den her månede har vi bevæget os rundt i meget af Australien, og naturen har ændret sig meget fra sted til sted. Det samme har vejret! I starten regnede det meget, vi gik ind i mellem med fleesjakker og frøs om natten. Nu er det voldsomt varmt! Alle vores ting er konstant brandvarme og vi sveder som svin om natten, dog tør vi ikke have døre og vinduer åbne, hvis kryb og slanger skulle komme ind.

De sidste par år har Australien været meget ramt af brande og oversvømmelser, hvilket vi også meget har set til på vores vej. Ofte på vores vej har vi set store udbrændte arealer, og hvor den ene side af vejen har været udbrændt og den anden har blomstret – hvilket har været lidt mærkeligt at se. Derudover er der mange skilte med brandfare og oversvømmelses skilte og målere.

I dag kommer vi så til Townsville og derfra besvæger os langsomt opad kysten mod Mission Beach og Cairns.

Knus Cecilie, På den evige lange lige landevej.

20130406-143108.jpg

20130406-143123.jpg

20130406-143141.jpg

20130406-143206.jpg

Reklamer
Categories: Australien, Cecilie, Mie

Indlæg navigation

Der er lukket for kommentarer.

Skab en gratis hjemmeside eller blog på WordPress.com.

%d bloggers like this: